Det er messetid for alle der har noget med rehab-branchen at gøre. Health & Rehab Scandinavia starter tirsdag d. 10/5-16 og fortsætter i 3 dage. Jeg har allerede i tidligere indlæg gjort lidt reklame for Siddestillingskompagniets workshops på Wolturnus’ stand på messen. Nu er det sådan at Rehab messen har lavet plads til et område til vidensinstitutioner der arbejder indenfor området, og her har Aalborg Universitet fået tilbudt en stand, til at vise frem hvad forskere og studerende arbejder på. Aalborg Universitets stand er i år bl.a. bemandet af 4 studerende der arbejder på håndcykelprojekt i samarbejde med Wolturnus. Projekterne omhandler hvordan man ergonomisk får tilpasset cyklerne til at passe bedre til personerne, samtidig bliver der arbejdet på at spare vægt og optimere stivhed, ved hjælp af både eksperimenter og computermodeller. Jeg har her nedenunder indsat en række billeder der gerne skulle inspirere til at give Aalborg universitets stand et besøg hvis man er på messen. Standen kan findes i hal 1 – C1-085

 

Eksperimentel forsøgsopstilling med 3D kamera og eksperimentel wattmåler i kranken.

Eksperimentel forsøgsopstilling med 3D kamera og eksperimentel wattmåler i kranken.

 

Strain Gauge monteret på forgaflen for at måle udbøjning under opbremsning og kørsel over ujævnheder.

Strain Gauge monteret på forgaflen for at måle udbøjning under opbremsning og kørsel over ujævnheder.

Strain Gauge monteret på bagakslen

Strain Gauge monteret på bagakslen

Krankaksel, pedalarme monteret med Strain Gauge til at måle kræfter. Desuden er der monteret et system for at måle præcis hvor i pedalomdrejningen man er.

Krankaksel, pedalarme monteret med Strain Gauge til at måle kræfter. Desuden er der monteret et system for at måle præcis hvor i pedalomdrejningen man er.

 

AnyBody model af håndcykelrytter. Computermodellen kan udregne hvordan ledene belastes og hvor meget musklerne belastes.

AnyBody model af håndcykelrytter. Computermodellen kan udregne hvordan ledene belastes og hvor meget musklerne belastes.