I dag er det International tryksårsdag (læs mere på www.npuap.org). Den 15. november er en dag, hvor man verden over sætter fokus på bekæmpelse af tryksår og oplyser om området. Det er nødvendigt, da tryksår fortsat er et stort problem i mange lande – også i Danmark.  Hos Wolturnus sætter vi heldigvis fokus på dette hver eneste dag.

Jeg har faktisk arbejdet med dette område i mere end 12 år – på den ene eller anden måde. Mit fokus har ændret sig meget i løbet af årene, men forebyggelse af tryksår er stadig omdrejningspunktet for meget jeg foretager mig i mit daglige arbejde hos Wolturnus.

Jeg vil ikke trætte læseren med mere end et årtis arbejde med tryksårsforbyggelse, men til gengæld fortælle lidt om, hvad jeg efter så mange år har erfaret.

Tryksårsforebyggelse hænger sammen med siddestilling. Det er hovedessensen.

Der findes en masse godt læsestof om sammenhængen mellem siddestilling og risikoen for at udvikle tryksår. Jeg kan blandt andet henvise til min egen phd-afhandling.  Den hører til det lidt tidligere forskning på området: Link til afhandling

Derudover vil jeg fremhæve Helle Drejers nye bog ”AktivitetsBaseret SiddestillingsAnalyse (ABSA)”. Helle Drejers forskning er interessant, fordi hun samtidig er kliniker. Ofte oplever man, at forskningen viser noget, som fagpersonale, der arbejder med tryksår, godt ved i forvejen. Helle Drejer baserer sin forskning på praktisk erfaring og er rigtig god til at beskrive det, så det bliver til håndgribelige værktøjer. Find bogen her: Link

24 timers positionering

Positionering og siddestilling er heldigvis ved at blive mere anerkendt som en af de primære forebyggelsesmetoder for tryksårsforebyggelse. Det har gjort, at mange er begyndt at fokusere på 24 timers positionering – altså hele døgnet rundt. I løbet af 24 timer foretager borgeren sig mange ting. Han/hun sidder i kørestolen under aktivitet, spisning og afslapning. Mange timer tilbringes endvidere i sengen. Mange senge kan derfor indstilles, så fx madrassen kan følge med og støtte en person, der sidder eller ligger, så man ikke udsætter kroppen for unødige belastninger.

Bade- og toiletstolen er et af de punkter, Wolturnus har meget fokus på i øjeblikket. Sådan en stol bliver brugt 1-3 timer på om dagen.  Så når vi snakker om 24 timers trykfordeling, skal denne stol også tænkes ind i det. Trykfordelingen bliver ofte håndteret med toiletpuder fra de store producenter, som fx Roho med luft, Systam med Gel osv. Siddestillingen er ofte svær at håndtere, da sædet har en udskæring et specifikt sted, og der skal borgeren jo så sidde med siddeknogler og endetarmsåbning. Så positioneringen på sædet er fikseret ud fra denne udskæring. Så for at få støtte fra ryggen er det nødvendigt at udskæringen kan flyttes eller ryggen kan flyttes, så der kan gives støtte.

Nedenfor er der givet et par eksempler på en bade- og toiletstol fra Raz, hvor sædet kan flyttes frem/tilbage/rotere, så kan man få placeret udskæringen i sædet på en måde, hvor ryggen kan give støtte. Det roterende sæde er ikke kun en fordel for siddestillingen/tryksårsforebyggelsen. En god positionering af lænden og bækkenets positionering gør måske også, at toiletbesøg tager kortere tid, og borgeren dermed har mere frihed til andre aktiviteter

Her ses to eksempler på hvordan man kan sidde i en bad/toiletstol. De to billeder er hhv. hvor sædet er flyttet frem og tilbage, så det ene er der mulighed for at få understøttet lænden fra ryggen, hvor det andet viser udskæringen for langt fremme, og så er der for langt ind til ryggen til at den kan yde støtte. Gæt selv hvilken 😀

Raz bade- og toiletstole kan ses her: Wolturnus – Raz