Vi løber stærkt her i Nibe – en konsekvens af, at det går godt. Virksomheden har vokseværk, og vi har bevæget os ind på spændende nye fag- og salgsområder. Der bliver lagt tid i udbud og aftaler på blandt andet tryksårsforebyggende produkter. Efter et travlt forår med mange nye produkter, flere medarbejdere og veloverståede messer (tak for sidst til alle, der besøgte os til årets messe i Bella Center) fandt jeg en stille stund med plads til at nedfælde mine tanker i et nyt blogindlæg.

Ideen til dette blogindlæg opstod efter gennemlæsning af udbudsmateriale fra flere forskellige kommuner, hvor nedennævnte faktorer efter min mening får hhv. for meget og for lidt opmærksomhed eller anskues forkert, når det kommer til pudevalg.

Tryksårskategorierne får alt opmærksomheden

Om man er ved at forberede udbud eller står overfor et pudevalg til en borger, så vil man altid skulle medtage en række forskellige faktorer i sine overvejelser. Desværre ser vi oftest (altid), at udbudsmateriale refererer til de velkendte tryksårskategorier med sårgrader 1-4.

Problemet ved dette er, at der ikke findes nogen standarder/test/krav der skal overholdes for, at man kan sige, at en pude kan bruges op til en eller anden tryksårskategori. Denne vurdering er udelukkende noget, producenterne kan vælge (forhåbentligt med en eller anden overvejelse bag), men der er altså ikke noget sammenligneligt puderne på markedet imellem. Hvis du vil læse mere om netop dette, så anbefaler jeg, at du læser et tidligere indlæg om netop det. (link).

Udover en pudes trykfordelene egenskaber, så er der selvfølgeligt korrektioner af siddestilling, forflytningssituationer osv. der skal tages højde for.

Risiko for forkert håndtering

En anden faktor, der skal tages højde for, og som jeg oplever ofte er overset, er risikoen for at noget kan gå galt.

Nedenfor har jeg illustreret en graf, hvor trykfordelende egenskaber er ud af X-aksen, gående fra meget lidt trykfordelende, til helt optimalt trykfordelende egenskaber.

På Y-aksen er risikoen for at noget kan gå galt, enten ved at puden kan gå i stykker eller fejlanvendt/fejlindstillet, hvor den går fra at intet kan gå galt, til at alt kan gå galt i en meget kompleks pude.

Der er en tendens for de fleste puder på markedet, at meget simple puder, der ikke kan fejlindstilles etc. heller ikke er særlig trykfordelende, hvorimod i den anden ende er de meget komplekse luftpuder, der skal indstilles til den enkelte, meget trykfordelene. Om ikke andet er det i hvert fald holdningen til puderne.

 

Hvorfor er det overhovedet interessant? Jo helt basalt, så de borgere, der har behov for en meget trykfordelende pude, det er også dem, hvor det absolut ikke må gå galt. En luftpude, som ikke er indstillet korrekt, kan have betydeligt dårligere trykfordelende egenskaber end meget simplere puder.

En god øvelse, når du skal vælge pude

Øvelsen nedenfor kan anvendes til at danne sig et overblik over, hvordan puderne rundt omkring på depoterne er i forhold til hinanden.

Alle puderne, man har liggende eller anvender til borgerne i kommunen, plottes ind i grafen ud fra følgende overvejelser:

  1. Tag stilling til hvor trykfordelende den enkelte pude er (evt. via rehadat.de – se tidligere indlæg herom her)
  2. Gennemtænk hvilke fejl der kan ske med de enkelte puder, og hvor kritiske de vil være for en borger med behov for god trykfordeling.

Hvad skal vi bruge det til? Jo, det kan give et billede af, det ikke altid er den mest trykfordelende pude, der passer bedst til borgeren, fordi risikoen for fejl måske samtidig er højere.

En luftpude, der som udgangspunkt er meget trykfordelende kan fx have det problem, at den er kompleks at indstille og dermed stiger risikoen for fejl, som kan have fatale konsekvenser. Den kan måske flyttes ned i ”risiko for fejl” ved at bruge et værktøj til at måle om den stadig er indstillet som det var tiltænkt i første omgang. Det kan også være, at der skal laves en procedure ift. indstilling, som hjemmeplejen kan bruge, og som gør risikoen for fejl mindre. Det kan også være, at konklusionen bliver, at man kan skifte til en højkvalitets skumpude, hvor langt mindre kan gå galt, men trykfordelingen næsten er lige så god.

Den anden dag havde jeg en aftale med en dygtig og erfaren terapeut, der bevilgede en luftpude til en borger, men samtidig bevilgede hun også en skumpude, som hun kunne have i backup, hvis der skulle gå noget galt med luftpuden. Det er også en måde at minimere risikoen for, at det påvirker borgeren, hvis uheldet skulle være ude, at luftpuden punkterer eller lignende – Fedt at der bliver tænkt lidt længere i dagligdagen!

Jeg håber, at I har lyst til at bruge øvelsen, som kan være med til at finde de bedst egnede siddepuder til borgerne.

Christian