Videnskabelige artikler

Som en del af denne blog, var tanken at videreformidle noget af alt den forskning, der bliver lavet på tryksår/kørestole/handikap området. Ofte kan det være en jungle at følge med i nyeste forskning, det vil jeg gerne forsøge at gøre lettere. For lige at give lidt baggrund, videnskabelige artikler kan have mange former, men som udgangspunkt så er en videnskabelig artikel udgivet i et tidsskrift. De forskellige tidskrifter har forskelligt fokus, nogen har bredt fokus, andre et mere smal og specialiseret fokus. De enkelte forskere følger typisk med i de tidsskrifter der publicerer artikler indenfor deres forskningsområde. Indenfor kørestolsbruger/tryksårsområdet er der en række interessante tidsskrifter, ikke alle specialiseret i netop det emne, nogen er måske indenfor anvendt fysiologi, men ofte bringer artikler indenfor fx handikapområdet. De enkelte tidsskrifter er rangeret, efter hvor meget folk citerer de artikler, der bringes i tidsskriftet. Det måles i den såkaldte impact factor, som er et mål på, hvor meget artikler i det enkelte tidsskrift bliver læst og brugt af andre forskere. Jo højere impact factor, jo sværere er det i princippet at få optaget en artikel i det enkelte tidsskrift.

For et par måneder siden udkom der en ny artikel i tidsskriftet DISABILITY AND REHABILITATION: ASSISTIVE TECHNOLOGY.  Artiklen er et såkaldt ”Review paper” med titlen ”A review of manual wheelchairs” og skrevet af Clair L. Flemmer og Rory C. Flemmer.  Et ”review paper” er en type artikel, man typisk ikke bare kan skrive, det enkelte tidsskrift inviterer ofte ældre professorer til at skrive den slags, da de ofte har et godt grundlag ift. at overskue litteraturen på området.

Nu til selve artiklen….

Figur 1 udsnit fra forside af reviewartikel

Figur 1 udsnit fra forside af reviewartikel

Artiklen omhandler det forskning der er udgivet de sidste 14 år omkring manuelle kørestole. Jeg vil fremhæve de, efter min mening, vigtigste fund i artiklen.

Den manuelle kørestol

Langt størstedelen af kørestolene brugt i dag, er manuelle kørestole. De er billigere, lette at manøvrere på flade underlag, og manueller kørestole med drivringe bliver betegnet som den bedste måde at skabe fremdrift på, ift. sanse feedback. Igennem det at skubbe drivringene, modtager kroppen signaler fra hænderne der træner hjernen til at opfange og bearbejde signaler omkring ledpositioner og bevægelser.

Kørestolsdesign i dag, bygger i høj grad på forskning indenfor kørestols sportsgrene, som basket, rugby, kørestols race, og der er konsensus omkring at ønsker man at optimere performance for en kørestol, så er det alfa omega at stolen er individuelt tilpasset den enkelte bruger. Det gælder både hverdag og sportsstole. Vil man gerne gøre noget for at skåne skulderledet og håndledet, så er der enighed i litteraturen, omkring at en tilpasset stol ift. placering af drivhjul, bredde af hjul, typen af dæk, samt formen på drivringe er vigtig. Det samme gælder vægten af stolen, højden af ryglænet, om det er en fastramme stol eller krydsramme, alt sammen noget der har med kørekomfort og hvor let stolen er at bevæge sig rundt i.

Forebyggelse er eneste vej frem

Ifølge artiklen er der to bagdele ved de manuelle kørestole, det ene er at det generelt ikke er en effektiv måde at skabe fremdrift på, hvilket egentligt ikke er interessant, det andet er at 30-73% af kørestolsbrugere med rygmarvskade, på et tidspunkt oplever overbelastningskader i skuldre eller håndled. Det er et problem,  da det bliver beskrevet som starten på en nedbrydende spiral, der starter i skader på skuldre eller håndled, der forårsager mindre aktivitet, hvilket leder videre til hjerte-kar sygdomme etc. Det er et stort problem, hvorfor det er vigtigt tage vare på skulderled etc. Så meget som muligt.

Styrketræning er en anden vigtig parameter i forebyggelse, det samme gælder sportsgrene så som basket, håndcykling, rugby. Med andre ord, så er vejen til en sund skulder, er at træne den i situationer hvor den bliver belastet i større grad end hvad hverdagen byder den. At være fysisk aktiv i kørestole eller håndcykel vil altså hjælpe til med at bevare en sund skulderfunktion.

Artiklen bruger også en del plads på at gennemgå hvordan drivringe bør bruges, der er forskellige teknikker, og generelt kan udledes at skub på drivringene, skal være så langt og roligt som muligt, dog har man også fundet ud af at over tid, så tilpasser kørestolsbrugere deres teknik, imod en mindre skadesrisiko, men specielt i genoptræningsforløb kan det være en stor fordel at lære dem en god teknik fra starten af. I artiklen bliver det også fremhævet at genoptræningsforløb skal have endnu mere fokus på at få nye kørestolsbrugere til at cykle, spille rugby, basket eller lign. for at skabe en trend omkring det at holde sig i fysisk god form, for at bl.a. skabe en sundere og mere holdbar skulderfunktion, og dermed forbedre livskvalitet i en længere periode.

Noget vi efter min mening i forvejen er gode til i Danmark, men der er vel altid plads til at gøre lidt mere. 🙂

Hvis der skulle opstå en lyst til at læse hele artiklen, så kan den findes på linket her under, det er desværre ikke en gratis artikel, men ofte kan man få biblioteket til at bestille den hjem.

Link til artikel

Skulle man have lyst at få en email når der kommer nyt på siden, så kan man tilmelde sig her:

Link til tilmelding