Det bliver en nørdet start, men med baggrund som ingeniør, så er det nødvendigt at få defineret et sprog, som vi kan kommunikere i. Når det kommer til siddestilling og tryksårsforebyggelse, så bliver der generelt slynget mange termer ud. Termer som typisk betyder noget, men måske ikke bliver brugt i den rette sammenhæng. Så de første gange, bliver der nok en del termer, som ikke er så lette at forstå uden lidt ekstra forklaring.

Vi tager selvfølgeligt udgangspunkt i den siddende stilling.

Siddestilling med kræfter

Figur 1

Når en person sidder på en stol, så er der nogle kræfter der påvirker kroppen. Tyngdekraften er den eneste påtrykte kraft, og afhænger selvfølgeligt af hvor meget personen vejer. Hvis ikke der var andre kræfter end tyngdekraften, så ville det betyde at vi ville brase igennem stolen. Det sker selvfølgeligt ikke, da der er en reaktionskraft imellem stolen og personen. Reaktionskræfterne kan overordnet opstå tre steder, fodstøtten, sædet og ryggen. Hver reaktionskraft kan splittes op i en normalkraft og en forskydningskraft. En normalkraft er dem, der er vinkelret på underlaget, hvor forskydningskræfter er parallelle med underlaget.

Det specielle ved reaktionskræfter er, at de er lige så store som de behøver at være, den letteste måde at forstå det på, er nok at den samme stol både kan ”holde til” en let person og en tung person sidder på den. Hvis en tung person sidder på den, så er reaktionskraften bare det større, for at personen ikke braser igennem og lander på gulvet. Egentligt temmelig smart koncept 😀

Men hvorfor skal vi så vide det?

Jo, tingene hænger jo sammen i en siddestilling, og første punkt vi vil angribe er den her forskydningskraft på sædet. Altså kraften, der er parallel med overfladen af puden. (Jeg har tidligere hørt den omtalt som shear eller friktion, fra nu af hedder den forskydningskraft) Hvornår opstår den? Jo det gør den, når vi læner os ind i et ryglæn, det vil sige at uden ryglæn, ingen forskydningskraft på sædet/bagdelen (hvis sædet er vandret). Da de fleste gerne vil have et ryglæn, for at sidde ordentligt, så kan vi ikke undgå at der er en forskydningskraft på sædet, med mindre vi laver en snedig kombination af sæde/ryg vinkler, og udformer sædet på en sådan måde, at der ikke er forskydningskræfter, men kun normalkræfter, altså dem der er vinkelret på overfladen. (Udformning af sædet kommer vi tilbage til en anden dag.) Figur 1 viser hvordan tyngdekraften (den røde) bliver balanceret ved en reaktionskraft fra sædet, som er lige så stor som tyngdekraften. Normalkraften der opstår ved at man læner sig ind i ryglænet bliver balanceret af en forskydningskraft fra sædet.

Jeg har tidligere vist ved hjælp af en computermodel, at det er muligt at finde et sæt af ryg/sæde vinkler der fjerner forskydningskraften på bagdelen, og den vil vi gerne af med, da den forårsager en type deformation af vævet under bagdelen, som vævet ikke kan holde til, og derfor er der risiko for at der udvikles en trykskade. Computermodellen og resultaterne kan ses på figur 2.

Parameterstudie der viser forskydningskraft på sædet

Figur 2

Grafen har på de to akser hhv. sædevinkel og rygvinkel. Hvis man så skal finde en god kombination af de to, så skal man holde sig på den blå linje, da der her er nul newton forskydningskraft. Den viser bl.a. at når man tilter en stol bagover, vil det være en god ide at åbne rygvinklen, så den ikke forbliver fx. 90 grader, men åbnes mere. Det skal så siges at sådan en computermodel er opbygget på baggrund af antropometriske data (størrelser på de enkelte kropsdele), og ikke nødvendigvis passer til alle personer. Ideen er også mere at fortælle at det altså er muligt at udregne den type data omkring den siddende stilling.

Rent praktisk er det også muligt at tjekke om der er store forskydningskræfter på spil. Er der tildens til at personen i stolen glider frem, så er der med sikkerhed forskydningskræfter på spil, som et værktøj til at tjekke om der er tendens til fremadglidning kan et stykke spilerdug bruges. Et stykke spilerdug klippet til i den rette bredde, kan ligges dobbelt og så bruges til siddeunderlag for at se om personen i stolen glider frem. Spilerdugen minimere den friktion der normalt er imellem bagdel og stol, hvilket gør at der ikke kan opstå en forskydningskraft der holder personen i stolen, og så vil man stille og roligt glide frem. Jeg købte spilerdug ved Brehms Spilerdug sidst jeg skulle have mig et stykke til at bruge til test.

Opsumering

Kræfter parallelt med sædet kaldes forskydningskræfter, dem vil vi i en siddestilling gerne slippe af med, da de er en væsentlig risikofaktor for at udvikle et tryksår. Der kan oftest findes en siddestilling der gør at forskydningskræfterne på sædet minimeres. Brug evt. et stykke spilerdug lagt dobbelt, som tjek på om der er tendens til fremadglidning.