Et af formålene med denne blog er bl.a. at vise, hvordan samarbejdet imellem en vidensinstitution som Aalborg Universitet og en virksomhed som Wolturnus A/S kan være en stor fordel for begge parter. Som et godt eksempel herpå har efteråret 2015 bl.a. budt på et konkret samarbejde imellem en 5. semester idræts studiegruppe og Wolturnus. Når man læser på Aalborg Universitet, laver man typisk et nyt projekt hvert semester, det foregår i en gruppe, og projektet skal være problembaseret. Det er det, som i daglig tale kaldes PBL (Problem Baseret Læring). Oftest skal vejlederen finde på et problem, som de forskellige grupper derefter kan bruge semestret på at løse, for til sidst at indlevere deres rapport, og forsvare den til en mundtlig eksamen. Som underviser på AAU, skal man altså løbende finde på problemstillinger, som passer ind på de forskellige semestre. Ofte bliver ”problemerne” lidt tilpasset semestret, og det er også tit et ”opfundet problem”, for at det kan lade sig gøre osv. Dog skal det siges, at mange undervisere har samarbejde med diverse virksomheder, eller bruger dele af egen forskning, som projekter til de studerende. Dette indlæg skulle gerne give et godt eksempel på, hvordan et samarbejde kan foregå.

Wolturnus har et “problem” der skal undersøges

Som en del af udviklingsarbejdet i en virksomhed hvor kvalitet, ergonomi, holdbarhed er i højsæde, skal der også hele tiden være fokus på at lave løsninger der gør produkterne billigere at producere, så forbrugeren i sidste ende skal betale mindre, dog aldrig på kompromis med kvalitet, ergonomi og holdbarhed. Et spørgsmål der dukkede op i sensommeren handler om sædet, der bruges på en kørestol.

Mange af de andre kørestolsproducenter er gået væk fra stropsæder, og monterer i stedet en hård træplade, kulfiberplade eller lign. Det er langt billigere at lave en plade til en kørestol, end det er at få syet stropper med velcro og sædedug, så det ville være et oplagt sted at spare penge. Men, for der er jo altid et men, hvordan er det lige med siddekomforten/ergonomien? Ja, det kunne Wolturnus godt selv undersøge, hvilket også blev gjort i mindre målestok, men efterfølgende blev det formuleret som et ”problem” til en 5. semester idrætsgruppe. Problemet lød noget i stil med: ”Har det en effekt på trykfordeling under bagdelen at skifte sædebund fra stropsæde til en hård sædebund?”

Arbejdet i en 5. semester gruppe er videnskabeligt orienteret, hvilket betyder, at intet bliver overladt til tilfældigheder. De parametre vi kan styre bliver holdt konstante, dem vi ikke kan styre bliver nedskrevet og brugt i statistiske udregninger, for at se, om de har en effekt på resultatet. Det endte med et klassisk eksperimentelt studie med 12 forsøgspersoner, der skulle sidde i to forskellige stole, den ene en Wolturnus stol med stropsæde, den anden en stol fra et canadisk mærke der hedder Icon (det var hvad der lige var tilgængeligt med hård bund), siddestillinger, indstillinger etc. blev der lavet protokol over.

Ud af forsøgene kom der trykfordelinger på alle forsøgsdeltagere, fra de to forskellige stole. Data blev behandlet med en regnemetode, som andre tidligere har vist anvendelig ift. at vurdere hvor god en trykfordeling, der er i en kørestol, og til sidst blev der sammenlignet statistisk. Resultatet talte for sig selv, der var ingen tvivl om, at Wolturnus skulle blive ved med at lave stropsæder, også selvom det kostede nogle flere penge at sy stropper med velcro på. Studiet blev så godt, så censoren, der kom fra Århus Universitet, anbefalede, at det blev sendt ind som en videnskabelig artikel (det er ikke hver dag det sker på et 5. semester projekt) og alle de studerende fik den højeste karakter man kan få.

Trykmåling på samme pude, samme siddestilling, men forskelligt kørestolssæde

Sikke en solstrålehistorie

Ja det kan man sige, men af en eller anden grund, så synes jeg meget ofte det går sådan! Når studerende får et problem at arbejde med, som rent faktisk betyder noget for nogen mennesker ude på den anden side af AAU’s tykke vægge, så motiverer det utroligt meget for at gøre et godt stykke arbejde. Godt motiverede studerende, bruger en masse tid på deres projekt, hvilket betyder de bliver dygtige, projektet bliver godt, og de får en høj karakter. Det er WIN-WIN for alle parter. Wolturnus får et utroligt brugbart svar, hvor de forskellige aspekter er afdækket, det er behandlet på en akademisk videnskabelig vis, der gør, at svaret er meget troværdigt. Beslutningsprocessen er altså ikke til at skyde igennem efterfølgende, og stropsæder er fortsat en gennemgående feature ved Wolturnus kørestole, fra aktive manuelle stole, til komfort og el-stole.

Når den videskabelige artikel er kommet igennem den videnskabelige reviewprocess, så skal jeg selvfølgeligt nok linke til den herfra.